Øresund
Entrepreneurship Academy uddeler igen dette forår puljemidler til udvikling af
entrepreneurship-kurser på Øresundsregionens universiteter og högskolor. Målet
er gennem disse kurser at styrke regionens studerende til at møde
udfordringerne i eksisterende virksomheder eller ruste dem til opstart af nye.
Der er øget efterspørgsel blandt studerende
for kurser og uddannelser, der kan give dem de kompetencer, som er særdeles efterspurgte
i det private såvel som i det offentlige. Der er således behov for fortsat
udvikling af kurser, der kan bidrage til at øge regionens kompetencer inden for
innovation og entrepreneurship.
”Vi
mærker en stigende interesse for området - ikke alene fra de studerendes side
men også fra universiteter og högskolor i regionen”, lyder det fra Managing Director Christian
Vintergaard, Øresund Entrepreneurship Academy. ”Vore seneste undersøgelser viser, at flere og flere
studerende i Øresundsregionen vælger at deltage i entrepreneurship-undervisning.
I foråret 2008 deltog 18% flere
studerende i disse kurser end i efteråret 2007”.
Øresund Entrepreneurship
Academy har allerede ydet støtte til udvikling af fag på mange forskellige
områder og på både bachelor, kandidat og ph.d. niveau. Målet er at studerende
fra alle studieretninger får chancen for at tilegne sig kompetencer, som er
højt efterspurgt og grundlaget for at skabe vækst i regionen.
Alle de
udviklingsprojekter, der støttes, er samarbejder mellem universiteter og
högskolor i regionen. På den måde sikres at der bliver trukket på de bedste
kompetencer på det specifikke område, og at studerende i hele regionen på sigt
nyder godt af midlerne.
Ansøgning
Et detaljeret udbudsmateriale og ansøgningsdokument
kan findes på Øresund Entrepreneurship Academy’s hjemmeside: www.oeacademy.org
Ansøgningsfrist til midlerne er kl. 12.00 den 14.
maj 2009.
Kontakt
For
yderligere information, kontakt venligst: Christian Vintergaard, Managing
Director for Øresund Entrepreneurship Academy på +45 2875 4191 eller
This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it