Fortsat markant mangel på entrepreneurship-uddannelser
Regeringerne i Danmark og Sverige har som erklæret mål, at de skal være i den europæiske elite, når det gælder om at etablere nye vækstvirksomheder. Men for at nå dette mål skal det gå stærkt med at få udviklet endnu flere entrepreneurship-uddannelser. Det viser ny uddannelsesrapport fra Øresund Entrepreneurship Academy.
Rapporten giver et overblik over de undervisningskræfter, fag og faglige initiativer inden for entrepreneurship, der findes på universiteterne i Øresundsregionen i sommeren/efteråret 2006. Ifølge rapporten er der generelt stadig mangel på entrepreneurship-kurser. Især er der mangel på fag, som handler om finansiering af opstartsvirksomheder, juridiske aspekter og hvordan man får virksomheder til at vokse og udvikle sig.
Christian Vintergaard, akademichef ved Øresund Entrepreneurship Academy, siger:
- "I år har vi allerede udviklet 12 nye uddannelser i entrepreneurship ved universiteterne i regionen. Så det går absolut fremad, men der skal endnu flere uddannelsesinitiativer til, hvis Danmark og Sverige skal markere sig som iværksætternationer"
Den danske Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen siger:
- "For mig er det helt centralt, at de unge i uddannelsessystemet både får kreative kompetencer og konkret viden om, hvordan man starter og driver en succesfuld virksomhed. Det er afgørende, hvis vi skal nå målsætningen om at få flere vækstiværksættere i Danmark. Jeg synes, at det arbejde, som foregår i regi af Øresund Entrepreneurship Academy, leverer et stort bidrag til at styrke iværksætteri og innovation i uddannelserne."
Vicerektor ved Malmö Högskola, Eva Engquist, udtaler:
- "Det är intressanta områden som rapporten pekar på - vi vet att tillväxten är ett problem i många kunskapsbaserade företag, likaså att många företag är underfinansierade i starten. Därför kommer vi att se om inte Öresund Entrepreneurship Academy kan förstärka utbildningar och andra aktiviteter inom dessa områden."
John Heebøll, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og leder af Væksthus+, siger:
- "Kompetencekravene til videnbaserede entreprenører er høje. Og kompetence forudsætter undervisning. Derfor er det af stor betydning, at Øresund Entrepreneurship Academy er kommet på banen for at udvikle uddannelserne, så vi kan måle os med internationale standarder for god undervisning i anvendelsesorienteret entrepreneurhip på de videregående uddannelser."
Kontakt For yderligere information, kontakt venligst: Christian Vintergaard, Managing Director for Øresund Entrepreneurship Academy på +45 2875 4191 eller
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
.
|