|
|
|
Fem gode ideer sendes til Hong Kong – vinderne fundet i forretningsidé-konkurrence
|
|
|
Fem gode ideer sendes til Hong Kong – vinderne fundet i forretningsidé-konkurrence
I Øresund Entrepreneurship Academy’s konkurrence for studerende i Øresundsregionen er de fem vindere nu kåret. De studerende skulle formulere en forretningsidé på en serviet og kunne vinde et samlet beløb på DKK 90.000 til et ophold hos Hong Kong Science and Technology Parks.
Førstepræmien gik til en ide om et produkt inden for beholdere til drikkevarer – en slags sutteflaske. En innovativ ide som til fulde lever op til kriterierne om originalitet, om produktet eller servicen vil opfylde et behov hos kunderne og om entrepreneuren vil kunne føre ideen ud i livet.
Servietterne er strømmet ind til Øresund Entrepreneurship Academy og dommerpanelet har skullet evaluere utroligt mange spændende og nyskabende ideer. ”De studerende har været meget opfindsomme og tydeligt udvist stort engagement. Det lover godt for fremtiden – regionen har brug for flere iværksættere”, lyder det fra Managing Director Christian Vintergaard, Øresund Entrepreneurship Academy.
Præmierne består af støtte til finansiering af ophold hos Hong Kong Science and Technology Parks, som er et førende center for innovation og teknologi. Her kan de studerende få mulighed for at videreudvikle deres ideer og skabe netværk, de kan udnytte i deres videre arbejde som entrepreneurer. Samtidig oplever de studerende den stemning og kultur omkring iværksætter, der er i Hong Kong, og er med til at skabe relationer mellem Øresund og det blomstrende erhvervsliv i Asien.
”Det er med stor fornøjelse vi i dag har kåret vinderne af konkurrencen. Jeg er sikker på at de vil få stort udbytte af et ophold hos Hong Kong Science and Technology Parks. Her vil de få råd og vejledning i et inspirerende miljø. Og hvem ved, måske var ideen på en serviet starten til en succesrig virksomhed,” udtaler Managing Director Christian Vintergaard, Øresund Entrepreneurship Academy.
Vinderne offentliggøres på Øresund Entrepreneurship Academy’s hjemmeside: www.oeacademy.org
Konkurrencen er arrangeret af Øresund Entrepreneurship Academy og sponsoreret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Hong Kong Science and Technology Parks, ParadIS, PLANT Cph, Venture Cup Syd og Venture Cup Danmark.
Kontakt For yderligere information, kontakt venligst: Christian Vintergaard, Managing Director for Øresund Entrepreneurship Academy på +45 2875 4191 eller
This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it
.
|
|
|
Øresund University |
|
Øresund Entrepreneurship Academy is a separate permanent institution under Øresund University. |
|