For få iværksætter-studerende i Danmark
Print
PRESSEMEDDELELSE

 

 

For få iværksætterstuderende i Danmark

 

For første gang er der gennemført en kortlægning over alle entreprenørskabsfag ved de otte danske universiteter. Kortlægningen viser, at kun 3-5 pct. af alle studerende deltager i fag med entreprenørskabsindhold under studietiden. 

Øresund Entrepreneurship Academy har gennemført en kortlægning og analyse af udbuddet af universitetskurser og -fag inden for iværksætteri, innovation og entreprenørskab på alle landets universiteter i efterårssemestret 2007. Nu har vi for første gang et samlet billede af, hvilket fagligt indhold fagene har, hvilke pædagogiske metoder, der bliver brugt, samt hvor mange studerende, der tager fagene. 

?Kortlægningen viser, at der på landets universiteter udbydes en lang række fag inden for entreprenørskab med forskelligt fokus. Men analysen viser også, at der er behov for endnu flere fag især med fokus på, hvordan en virksomhed bringes i vækst, hvis målet er at uddanne kompetente viden- og vækstiværksættere,? udtaler Managing Director Christian Vintergaard, Øresund Entrepreneurship Academy. 

Opgørelsen viser, at ca. 3-5 % af de danske universitetsstuderende deltager i et entreprenørskabsfag i løbet af deres studietid. Tal fra ledende udenlandske universiteter viser et gennemsnit på mellem 10 og 20 pct. Der er altså et stykke vej endnu, før Danmark har nået det internationale niveau. 

Kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen Thomas Alslev Christensen udtaler i denne forbindelse: ?Danmark vil gerne være et førende viden- og vækstsamfund, derfor er antallet af studerende, der deltager i entreprenørskabsfag bekymrende lavt. Udfordringen ligger i at skabe flere entreprenørskabsfag på universiteterne og motivere flere studerende til at vælge fagene.? 

Skal regeringens målsætning om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere, nås, tyder denne opgørelse på, at der må satses på både at øge udbud og efterspørgsel på uddannelsesområdet. Øresund Entrepreneurship Academy?s erfaringer og opgørelser fra Øresundsregionen, som dokumenterer udviklingen over tid, siger, at det er massive tiltag, der skal til for at nå målsætningen.  

Kontakt
For yderligere information, kontakt venligst: Christian Vintergaard, Managing Director, Øresund Entrepreneurship Academy på +45 2875 4191 eller This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it   



Øresund Entrepreneurship Academy er en organisation under Øresundsuniversitetet. Akademiet blev dannet i september 2006 og har til formål at skabe grobund for større vækst og mere entrepreneurship såvel i Øresundsregionen som i hele Danmark og Sverige. Akademiet samarbejder med Øresundsregionens tolv universiteter og yder finansiel støtte og kompetence til oprettelse af nye uddannelser og kurser inden for innovation og entrepreneurship. Bag akademiet står Erhvervs- og Byggestyrelsen, den svenske stat, Region Skåne, HUR (Region Hovedstaden) og Øresundsuniversitetet.
 
Select language
Dansk/Svenska   English
Search on website
Newsletter registration
General news

Visual CAPTCHA

Archive
Find us on



Blog

Contact

Øresund Entrepreneurship Academy
Dalgas Have 15
DK-2000 Frederiksberg C
Denmark


Øresund Entrepreneurship Academy
Öresundshuset, Ö.Vallgatan 14
Box 117
221 00 Lund
Sweden 


Mail: This email address is being protected from spam bots, you need Javascript enabled to view it
Telephone: +45 3815 2963

Øresund University

Øresund Entrepreneurship Academy is a separate permanent institution under Øresund University.

Øresundsuniversitetet
© 2010 Øresund Entrepreneurship Academy